lørdag den 1. juni 2013

København - hjemme efter 5 dejlige uger i USA

Vi fløj først kl. 18.30, så vi blev forsinket i den anden ende. Flyveturen var lang, men det var dejligt at vi sad ved siden af hinanden.
I lufthavnen blev vi modtaget af Karina, Sofie og Henriette. Christina var lidt forsinket så det hele passede nogenlunde sammen.

Nu er kl. 19.15 og jeg har fået pakket det hele ud og lagt på plads. Sv-Erik gik i brædderne da vi kom hjem, så han sover sødeligt.

Det har været en dejlig ferie med mange sjove oplevelser, diskussioner, latter og sang. Vi har nydt at have Amalie med og har lært hende at kende på en helt ny måde.

Tak Amalie fordi du er til, vi elsker dig - knus morfar og bedstemor <3

Jeg vil gerne takke dem som har kommenteret på bloggen, på facebook og ikke mindst været med på en kigger.
Jeg håber I har nydt vores dagbog, jeg har i hvert fald nydt at lave den :-)



Kastrup lufthavn kl. 14.37 - 3 trætte men glade  mennesker
 

fredag den 31. maj 2013

San Francisco - sidste dag

Jeg stod op til en flot solopgang og gjorde mig færdig. Så vækkede jeg de andre og vi fik pakket alle vores kufferter. Vores 2 flasker Fernet Branca har holdt lige til i dag, hvor jeg lige måtte tømme flasken :-) Vi pakkede bilen og kørte til Alamo Square i San Francisco, hvor vi lige kunne nå at se de gamle Victorianske huse som ligger ved en lille park, inden vi kørte tilbage mod Motellet og spiste pizza lige overfor. Det var en dejlig afslutning på ferien, Amalie og jeg startede med at spise der og vi sluttede af samme sted. Denne gang var Sv-Erik med så det kunne ikke være bedre. Vi kørte til Alamo nær lufthavnen og afleverede bilen og denne gang huskede vi det hele, både holder til Berta og min pung ;-) Så tog vi toget til Terminal 1 og gik og gik for at finde hen hvor vi skulle tjekke ind. Jeg havde gjort forarbejdet så det var hurtigt overstået. Desværre var flyet forsinket, så vi kunne først flyve kl. 18.00, men det gjorde nu ikke noget, vi gik lidt rundt og kiggede på forretninger og til sidst satte vi os et sted og slappede af, inden vi gik til Gaten.
Nu har vi 11 timers flyvning foran os direkte til Kastrup og gudskelov skal vi denne gang sidde ved siden af hinanden.

God aften og god morgen til jer alle
Knus Harriet og Co.

Solopgang fra Motellet i San Bruno

San Bruno - intet må gå til spilde :-)

Alamo Square - foran de Victorianske huse

Alamo Square - Amalie foran de Victorianske huse

Vores Motel Days Inn i San Bruno - kan anbefales

San Bruno - vores sidste måltid mad i USA


San Francisco Airport - Harriet lægger kabale

San Francisco Airport - Amalie tegner og Sv-Erik tager en lur inden afgang

torsdag den 30. maj 2013

På vej til San Francisco - San Bruno, sidste nat i USA

Dejligt at sove længe. Da vi havde pakket bilen kørte vi hen og fik noget brunch, inden vi kørte mod San Bruno i San Francisco, hvor vi skal overnatte på samme Motel som 1. nat, inden vi skal aflevere bilen og hjem i morgen.
Vi har nu taget alle ting ud af bilen og jeg er ved at pakke kuffert, mens de andre tager sig en lille en på øjet. Vi skal ud at spise inden så længe og nyde vores sidste aften i USA. Inden vi kørte hen til den restaurant vi skulle spise på, fik vi lige gjort de sidste indkøb. Noget til Christina og parfume til Amalie. Vi kørte hen på et steakhouse, men det er aldrig det som Berta viser os, dette var lavet om for 5 år siden til en anden restaurant. Men pyt med det, vi fik noget dejligt mad og er nu kommet tilbage. Det er et regnestykke uden lige når man skal have 3 kufferter til at veje under 21 kg. - det er værre end et puslespil, men nu tror jeg nok det er lykkedes og med lidt held vejer de det samme i morgen når vi får lukket alt nede. De andre er gået i seng og jeg skal lige lave de sidste ting inden jeg går til ro. Kl. er nu 01.15 og jeg må se om jeg kan få nogle timers søvn før jeg skal op igen. Vi skal flyve 17.30 og er i København lørdag 13.15 hvis alt går vel.

God nat og god morgen til alle
Knus Harriet og Co.

onsdag den 29. maj 2013

På vej til Fairfield

I dag kørte vi til Fairfield, hvor vi skulle overnatte på Motel 6. Vi brugte dagen på at køre til alle de Macy´s og Kmart vi kunne finde på vejen dertil. Amalie fik købt tøj samt sko og jeg fik købt noget parfume og Aquafresh white trays til Christina. Hvad gør man ikke for sit barn og barnebarn :-) Da vi kom til Motellet fik Amalie pakket alle sine nye ting ned og det kunne lige være i kufferten. Jeg ved ikke hvor vi skal have de ting vi har købt, men vi må vel omrokkere vores ting så vi ikke får overvægt. Amalie og jeg gik ud for at finde den sidste pakke af Aquafresh til Christina og gik i alle de butikker der fandtes inden for 2 km. i gå afstand. Vi fandt dog ikke noget, men havde da fået lidt motion, hvilket også er tiltrængt (især til mig) :-) Om aftenen tog vi bilen og kørte af sted til et steakhouse, men desværre var det en nitte, for der lå ikke nogen restaurant. Vi måtte køre tilbage til Motellet og gik ind på Burger King. Nu er det også sidste gang vi skal have burgermad, i morgen skal vi have noget "rigtigt mad" da det er den sidste aften vi er i USA. Vi glæder os alle 3 til at komme hjem nu.

God nat og god morgen til alle
Knus Harriet og Co.



Fairfield - ikke den sidste nadver, men det sidste måltid på Burger King i meeeget lang tid

tirsdag den 28. maj 2013

På vej til Auburn

Sv-Erik har været sløj hele dagen i går og har ikke fået noget at spise, så da vi kørte fra Tahoe Hacienda Inn tog vi ind og fik noget morgenmad og kørte direkte til et Phamacia, hvor vi fik nogle piller mod diaré. Han fik en cola og 2 piller og så håber vi, at det bliver bedre. Vi kørte venstre om Lake Tahoe mod Auburn, hvor vi skal overnatte til i morgen. Vi kørte over et bjerg og så ned på Lake Tahoe som var meget smuk i solskin. Lige nu hygger vi os med at slappe af og få orden på de ting vi skal have pakket ned til på fredag.

god eftermiddag og god morgen til alle
Knus Harriet og Co.

På vej mod Auburn - Lake Tahoe

På vej mod Auburn - Lake Tahoe

På vej mod Auburn - Lake Tahoe, en hjuldamper

På vej mod Auburn - et lille vandfald

På vej mod Auburn - Sv-Erik foran et vandfald

mandag den 27. maj 2013

Lake Tahoe


I dag sov vi til vi vågnede, vi trængte til at få hvilet ud og vejret var ikke så godt. Det regnede da vi stod op og det var nok ikke mere end 8-9C. Da Amalie og jeg kørte ud for at finde et vaskeri og få noget brunch var kl. blevet 14, Sv-Erik ville ikke med, han har haft lidt med maven så han skulle ikke have noget mad. Amalie og jeg fandt et sted vi kunne få en bagel, men den var ikke som vi kan få den i Danmark. Hurra for Bagel og Co, de laver de bedste bagels ever. Vi fandt et vaskeri og kørte hjem og hentede vasketøjet. Vi brugte nogle timer på det og kom tilbage og slappede af, indtil det blev spisetid igen. Amalie og jeg bestiller ikke andet en at tænke på det næste måltid mad – ha ha ha. Sv-Erik ville ikke med så vi kørte hen og fik noget aftensmad. Nu skal jeg i seng og Amalie skal overtage computeren.
God nat og god morgen til alle
Knus Harriet og Co.






Lake Tahoe - vores sidste vasketur


Lake Tahoe - det kunne man også få tiden til at gå med på vaskeriet


Lake Tahoe - vores sidste vasketur - der er mange tørretumblere


Lake Tahoe - vores sidste vasketur




søndag den 26. maj 2013

På vej mod Lake Tahoe


I dag gik turen så videre mod Lake Tahoe, men før vi kunne komme dertil skulle vi igennem Yosemite og med tanke på at det var søndag, stod vi op og prøvede at komme tidligt af sted. Vi havde 1½ times kørsel til NP og håbede, at vi var der tidligt nok til at nå at se Glacier Point før vi fandt vejen til Lake Tahoe. Desværre var der kø igen og det endda før end i går. Vi var 1 time om at komme til indgangen. Vi kørte mod Glacier og håbede der ikke var ventetid i dag. Da vi kom, var det det samme som i går, så vi måtte undvære at komme op og se over på Half Dome. Vi kørte igennem og kunne kun komme en vej da det område vi var i er ensrettet. Vi var i kø igen og var lang tid om at komme ud, men endelig var vi på vej og der var meget at kigge på og tage billeder af. Vi så nogle bjergbestigere og inden vi kom ud af Yosemite så vi 5 hjorte gå og græsse på en meget stor eng. Lidt senere kom vi forbi en masse sne som Amalie og jeg lige måtte ud og lege i. Amalie den lille møgunge, fik selvfølgelig plantet en snebold inde i bilen fordi hun prøvede at ramme mig. Vi havde ikke fået frokost så Amalie og jeg var godt sultne, lige inden vi kom til Lake Tahoe fandt vi en Thai restaurant, hvor vi fik noget dejligt krydret mad. Lidt for krydret iflg. Amalie og Sv-Erik J
Dette er sat på den 27/5-13
God nat og god morgen til alle
Knus Harriet og Co.



 
Yosemite NP - Brudesløret taget på vej ud af NP


Yosemite NP - tv. El Capitain, mf. bagerst Half Dome, th. Glacier Point, taget på vej ud af NP


Yosemite NP - taget på vej ud af NP


Yosemite NP -Bjergbestigere, jeg tror vi så 8 i alt

Yosemite NP - en stor eng med hjorte

Yosemite NP - Der var 5 stk. i alt

Yosemite NP - vores lille fotograf

På vej mod Lake Tahoe - vores lille snebold kamp