I dag var det Sv-Erik og jeg der gik efter morgenmad, vi tog det hele med op på værelset og spiste der. Vi tog den med ro og ved middagstid kørte vi mod følgende:
- Stratosphere,. Da vi nærmede os og jeg så hvor langt op der var skulle jeg ikke nyde noget af at prøve de forlystelser på toppen. Jeg fik koldsved bare af at kigge på det. Vi gik indenfor og så også at det kostede en del bare at komme op og kigge på toppen, så vi blev på jorden, hvor vi gik lidt rundt og kiggede på forretninger. Vi fik noget frokost og bagefter fandt vi en forretning, hvor alt kostede 10 $ - se det var lige noget for Amalie og mig :-)
- Circus Circus, hvor der var et tivoli med en masse forlystelser for børn og barnlige sjæle. Vi gik rundt og kiggede en times tid og da vi gik derfra fik Amalie og jeg den største og dyreste softice nogensinde. Vi fyldte selv bægeret med forskellige smage og derefter kom vi nødder og krymmel på.
- Venedig, hvor Amalie og jeg blev sat af, mens Sv-Erik kørte til Motellet og ville slappe af til vi skulle ud at spise. Amalie og jeg gik rundt og så gondolerne i gaderne og vi så nogle der sang opperette eller opera. Derefter gik vi tilbage til Motellet og slappede af nogle timer for vi havde godt nok ondt i fødderne.
Vi gik ud og spiste på en restaurant, som havde junglen som tema. Vi kom i snak med et dansk par med 3 børn som også skulle se nogle af de steder vi havde været her i USA. De havde en måneds ferie.
Vi gik tilbage til Motellet og hentede bilen og så kørte Sv-Erik, Amalie og mig til:
- Vandspillet, hvor vi så vandet danse til "Lucy in the sky with Diamonds" af Beatles for bagefter at gå til
- Vulkanen, for at se det sidste show Så var klokken også blevet 24 og vi skulle gå hjem for Sv-Erik kunne ikke finde en P-plads så han blev nødt til at køre til Motellet. Vi var meget trætte da vi kom tilbage og gik i seng meget hurtigt.
Vi har været uden internet så dette er først sat på den 23/5 -13
Ingen kommentarer:
Send en kommentar