lørdag den 18. maj 2013

Las Vegas og Hoover Dam

I dag gik turen til Las Vegas og Hoover Dam. Vi spiste morgenmad på Denny´s og havde fået en 15% kupon vi kunne bruge. Da vi skulle betale vores regning var tjeneren så forvirret at vi betalte en andens regning som kun var på det halve. Jeg opdagede det først da vi var kommet tilbage til Motellet og gad ikke gå tilbage, så vi fik stort udbytte af de 15% :-)
Vi ville have været over Hoover Dam før vi kom til Las Vegas, men det blev omvendt for vi nåede Vegas før Hoover. Vi fik vores værelse en spytklat fra The Strip på Travel Lodge, som er et udmærket Motel. Vi har fri parkering, internet og morgenmad, så det kan helt sikkert anbefales, hvis der er andre der skal til Vegas.
Amalie og jeg startede med at få vasket mens Sv-Erik slappede af og da vi var færdige tog vi bilen og kørte til Hoover Dam. Broen er nu færdig og ser meget flot og majestætisk ud nede fra dæmningen. Vi kørte forbi det Casino som Sv-Erik og jeg boede på sammen med min mor og far. Vejen videre til dæmningen lignede overhovedet ikke den vi kørte på sidst fordi den var lavet om ifm. broen.
Vi parkerede i et P-hus og betalte 7$ for resten af dagen, hvilket for os var 45 min. men det var der jo ikke noget at gøre ved. Vi gik hen over dæmningen og fik taget en masse billeder. Dejligt at der ikke var så mange biler mere, man kunne virkelig mærke at broen var kommet.
Vi kørte derfra og fandt en P-plads på vejen tilbage som vi kørte ind på. Derfra gik Amalie og jeg op på selve broen og tog en masse billeder ned over dæmningen. Jeg skulle lige hilse og sige at der var langt ned.
Vi kørte tilbage mod Las Vegas mens solen gik ned (og det lige i vores øjenhøjde) Vi kom tilbage og parkerede og gik vi ud for at finde et sted at spise aftensmad - det var også tiltrængt for kl. var 20.30 og vi havde ikke fået noget frokost. Vi havde fundet en restaurant, hvor vi kunne få en steak, så vi gik mod den. Vi kom forbi en masse steder vi kunne have fået noget at spise, men vi ville til den anden vi havde fundet. Der var som altid mange mennesker og vi kom forbi vandspillet som var meget smukt. Vi gik og gik og endelig kom vil til Ellis Island som lå nogle gader bag ved The Strip. Der var bare lige det, at ventetiden var på 1 time for at få et bord, så vi gik videre. Vi gik og gik, Amalie forrest og så jeg og som rosinen i pølseenden kom Sv-Erik traskende. Vi gik tilbage mod vores Motel og til sidst fandt vi en McDonald's som lå lige op af The Strip. Vi endte hvor vi begyndte og det havde taget os 1½ time. Tænk hvad vi kunne have sparet os selv for og ikke mindst Sv-Erik, hvis vi havde valgt noget tidligere - ha ha - men Sv-Erik og jeg fik da vores daglige motion.
Det blev sent før vi kom tilbage til værelset og efter en lille chat med Robert på Skype gik vi ud som et lys.

God dag og god aften til jer alle
Knus Harriet og Co.

Den nye bro ved Hoover Dam åbnede i 2010

Hoover Dam -  Visitor Center


Hover Dam - I baggrunden broen, P-hus og butikker

Hoover Dam - de fødder skal man bare røre :-)

Broen  over Hoover Dam der var under opførelse fra 2005 - 2010



Broen over Hoover Dam



2 kommentarer:

  1. Hej. Igen dejlig læsning og dejlige billeder der er godt nok langt ned men der er oogså langt op. I 1988 sejlede vi med en stor gummibåd nedenfor Hover Dam så jeg synes det er dejligt at se billeder hvor jeg også har været. Forsat God Tur knus Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt når man genkender noget.
      Knus Harriet

      Slet