fredag den 31. maj 2013

San Francisco - sidste dag

Jeg stod op til en flot solopgang og gjorde mig færdig. Så vækkede jeg de andre og vi fik pakket alle vores kufferter. Vores 2 flasker Fernet Branca har holdt lige til i dag, hvor jeg lige måtte tømme flasken :-) Vi pakkede bilen og kørte til Alamo Square i San Francisco, hvor vi lige kunne nå at se de gamle Victorianske huse som ligger ved en lille park, inden vi kørte tilbage mod Motellet og spiste pizza lige overfor. Det var en dejlig afslutning på ferien, Amalie og jeg startede med at spise der og vi sluttede af samme sted. Denne gang var Sv-Erik med så det kunne ikke være bedre. Vi kørte til Alamo nær lufthavnen og afleverede bilen og denne gang huskede vi det hele, både holder til Berta og min pung ;-) Så tog vi toget til Terminal 1 og gik og gik for at finde hen hvor vi skulle tjekke ind. Jeg havde gjort forarbejdet så det var hurtigt overstået. Desværre var flyet forsinket, så vi kunne først flyve kl. 18.00, men det gjorde nu ikke noget, vi gik lidt rundt og kiggede på forretninger og til sidst satte vi os et sted og slappede af, inden vi gik til Gaten.
Nu har vi 11 timers flyvning foran os direkte til Kastrup og gudskelov skal vi denne gang sidde ved siden af hinanden.

God aften og god morgen til jer alle
Knus Harriet og Co.

Solopgang fra Motellet i San Bruno

San Bruno - intet må gå til spilde :-)

Alamo Square - foran de Victorianske huse

Alamo Square - Amalie foran de Victorianske huse

Vores Motel Days Inn i San Bruno - kan anbefales

San Bruno - vores sidste måltid mad i USA


San Francisco Airport - Harriet lægger kabale

San Francisco Airport - Amalie tegner og Sv-Erik tager en lur inden afgang

Ingen kommentarer:

Send en kommentar