onsdag den 22. maj 2013

På vej til Olancha


Vi spiste sen morgenmad og kørte fra Vegas kl. 11.30. Det er sidste gang vi kommer til Las Vegas, så det var dejligt at have tid til, at se alt det man ville, i stedet for at fare af sted som en skolden skid i en flaske. Vi kørte mod Olancha gennem Death Valley og fik frokost hos McDonald´s, mums.
Death Valley er lang, varm og meget tør, vi kørte til Badwater Basin som ligger 85,5 m under havets overflade. Det er et af de varmeste steder på jorden, i dag da vi var der stormede det og det var meget varmt 106F = 42C, som en juni dag. Vi kan ikke huske den vind fra de andre gange vi har været der, det var som at være ved Vesterhavet om efteråret bortset fra varmen. Amalie og jeg gik ud på bunden, der var nogle der havde gravet et hul så man kunne se vandet. Man skulle tro at vandet var varmt, men det var det ikke, det var koldt. Da vi kørte derfra skulle vi tværs over og vi kunne se at det var meget diset, det viste sig at være en sandstorm så stor at vi ikke kunne se 5 meter frem. Det var godt vi ikke kørte i vores egen bil for den blev sandblæst på den ene side. Da vi kom frem til Olancha kunne vi ikke finde Motellet og det er ikke første gang jeg har skullet ind og spørge om vej. Vi fandt det og fik noget der lignede et mobilhome. Vi fandt en tankstation og spiste noget aftensmad. Da vi kom ud derfra var der to flotte røde skyer over byen, det lignede lidt rumskibe.

Klokken er mange og jeg skal i seng nu 

Dette er sat på den 24/5 -13 
 
God aften til alle
Knus Harriet og Co.

Death Valley - sjov busk midt på vejen

Death Valley - Badwater Bassin, Amalie og jeg gik en tur, 106F = 42C

Death Valley - Badwater Bassin, 85,5 under havets overflade

Death Valley - der er meget sand, som kan flytte sig når det stormer

Death Valley - sandstormen som vi skulle igennem

Death Valley - sandstormen som vi skulle igennem

Death Valley - sandstormen som vi skulle igennem og så blev vi væk

Death Valley - jeg har aldrig set så meget sand flyve gennem luften


Olancha - skyerne ligner rumskibe som er ved at hente lastbilen - ha ha


 

2 kommentarer:

  1. Anonym8:53 PM

    Lyserød sky <3

    SvarSlet
  2. ja, dem glemmer vi aldrig - vi var lige ved at bliver opslugt af dem - ha ha

    SvarSlet