Dejligt at sove længe. Da vi havde pakket bilen kørte vi hen og fik noget brunch, inden vi kørte mod San Bruno i San Francisco, hvor vi skal overnatte på samme Motel som 1. nat, inden vi skal aflevere bilen og hjem i morgen.
Vi har nu taget alle ting ud af bilen og jeg er ved at pakke kuffert, mens de andre tager sig en lille en på øjet. Vi skal ud at spise inden så længe og nyde vores sidste aften i USA. Inden vi kørte hen til den restaurant vi skulle spise på, fik vi lige gjort de sidste indkøb. Noget til Christina og parfume til Amalie. Vi kørte hen på et steakhouse, men det er aldrig det som Berta viser os, dette var lavet om for 5 år siden til en anden restaurant. Men pyt med det, vi fik noget dejligt mad og er nu kommet tilbage. Det er et regnestykke uden lige når man skal have 3 kufferter til at veje under 21 kg. - det er værre end et puslespil, men nu tror jeg nok det er lykkedes og med lidt held vejer de det samme i morgen når vi får lukket alt nede. De andre er gået i seng og jeg skal lige lave de sidste ting inden jeg går til ro. Kl. er nu 01.15 og jeg må se om jeg kan få nogle timers søvn før jeg skal op igen. Vi skal flyve 17.30 og er i København lørdag 13.15 hvis alt går vel.
God nat og god morgen til alle
Knus Harriet og Co.
Har haft travlt. Rigtig god hjemrejse. Glæder mig til at se billeder. Jeg ringer lige søndag. Knus Pia.
SvarSlet